8. jul. 2025
Af Christinna Braun

Dronning Margrethes gaver til børnebørnene: Hjemmelavede ting, familiesmykker og møbler

Dronning Margrethe har gennem årene foræret sine børnebørn fine gaver.
Dronning Margrethe har gennem årene foræret sine børnebørn fine gaver.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe har gennem tiden foræret sine børnebørn fine og flotte gaver.

Dronning Margrethe har gennem årene forkælet sine børnebørn med både hjemmelavede og eksklusive gaver.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Vi har samlet en liste over de gaver, som gennem tiden er blevet offentliggjort.

Se dem herunder.

Dronning Ingrids armbånd

Prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og komtesse Athena har alle fået det gyldne armbånd, som stammer fra deres tipoldemor, kronprinsesse Margareta af Sverige, som var mor til dronning Ingrid.

Da dronning Ingrid fyldte fem år, fik hun et guldarmbånd af sin mor, kronprinsesse Margareta. Kun fem år senere døde Ingrids mor, og armbåndet blev siden et kært minde.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-08/19970917-672050-3-1412x1844ma.jpg
Dronning Ingrid med sin mor, kronprinsesse Margareta, som her bærer guldarmbåndet.
Foto: Spraight/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Efterfølgende forærede dronning Ingrid sine tre døtre, dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, et armbånd magen til sit eget på deres femårs fødselsdage.

Armbåndet, som er et symbol på et særligt sammenhold piger og kvinder imellem i den kongelige familie, er siden blevet givet til deres døtre gennem tiden.

Isabella, Josephine og Athena med dronning Ingrids armbånd

Dronning Margrethes søstre, dronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte, har foræret armbåndet til deres døtre, Alexia, Theodora, Alexandra og Nathalie, men da Margrethe ingen døtre har, gav hun armbåndet til sine kvindelige børnebørn.

Dronning Anne-Marie fortalte i 2006 BILLED-BLADET om traditionen, som blev født for mere end 100 år siden.

- Min mor fik sådan et armbånd af sin mor, da hun fyldte fem, og jeg tror, hun opfattede det som et bånd fra sin mor, som hun gerne ville give videre til os. Mor var jo kun ti år, da hendes mor døde, så derfor var armbåndet altid forbundet med al den lykke, hun havde haft inden. Nu er traditionen gået videre. Både Benedikte og jeg har givet vores døtre et armbånd magen til, og når Alexias piger bliver fem, får de også et, for hun synes, ligesom jeg, at det er sådan en hyggelig ting. Da jeg som stor pige knækkede mit armbånd, var jeg dybt ulykkelig, indtil det blev repareret. Siden har jeg ikke haft det af, fortalte dronning Anne-Marie i interviewet i 2006.

Kronprins Christians stol

Da daværende prins Christian fyldte 1 år, den 15. oktober 2006, var gaven fra dronning Margrethe en bedårende lille rokokostol. På forsiden af stoleryggen har dronning Margrethe broderet et kongeligt våbenskjold.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-08/SH-349704.jpg
Christians lille rokokostol ses yderst til højre.
Foto: Peter Grosen
https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-08/SH-349643.jpg
Christian på denne lille stol til Isabellas barnedåb.
Foto: Peter Grosen

Prinsesse Isabellas broche

Dronning Margrethe forærede prinsesse Isabella en helt særlig broche ved barnedåben den 1. juli 2007. Brochen med brillanter og en hvid og en lyserød perle fik dronning Margrethe selv af sin farmor, dronning Alexandrine, ved sin dåb i 1940. Det beskriver Heidi Laura i bogen ”En dronnings smykkeskrin: 50 år som regent fortalt i smykker” fra 2022.

På fin vis er brochen altså gået i arv fra farmor til barnebarn ved dåben.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-08/BeFunky-collagekjoler-%281%29.jpg
Foto: Kongernes Samling
https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-08/_HAN0772.jpg
Prinsesse Isabella med brochen til sin konfirmation i 2022.
Foto: Hanne Juul

Børnebørnenes julekalendere

Ligesom mange andre bedstemødre har dronning Margrethe været i gang med nål og tråd og har broderet julekalendere til børnebørnene.

Alle otte børnebørn, grev Nikolai, grev Felix, kronprins Christian, prinsesse Isabella, grev Henrik, prins Vincent, prinsesse Josephine og komtesse Athena, har fået en speciallavet julekalender fra farmor.

Alle kalenderne er personlige og forskellige. Kun motiverne på 1. december og 24. december går igen på alle kalenderne.

– Jeg har, siden jeg begyndte at få børnebørn, gjort som så mange andre bedstemødre og syet julekalendere. Og det var nemt nok, da der var en, der var to, der var tre, men så kom der nogle flere, og så kom der tvillinger. Men jeg fandt på en form for julekalender, som jeg selv synes er ganske god. Og som mine børnebørn synes om, og som deres mødre forhåbentlig også synes er til at have med at gøre. Så det blev et julehjerte, og for hvert hjerte, for hver dag, er der et motiv, og så er der mulighed for at sy barne­barnets navn ovenover. Det har jeg nu fået syet til alle mine børnebørn, og jeg gætter på, at kurven er fuld. Så vil jeg gerne give muligheden videre til andre, som måske også kunne have glæde af den julekalender, fortalte dronning Margrethe om de fine kalendere, da hun deltog i 90-års jubilæumsfest for Haandarbejdets Fremme i Greve 2018.

Dronning Margrethes broderier til børnebørnene

Vincent og Josephines dukker

I 2013 forærede dronning Margrethe to sæt hjemmelavede Babushka-dukker til prins Vincent og prinsesse Josephine.

De fine dukker, som er formet som mus, er en del af udstillingen ”Kongebarn” på Koldinghus, hvor en lang række kongelige legegenstande er udstillet.

Koldinghus afslørede med et glimt i øjet under rundvisningen i udstillingen, at der ikke ligefrem stod Babushka dukker på de dengang knap treårige tvillingers ønskeliste fra det år, men mere ting som polyesterkjoler.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-08/_HJP9117.jpg
Vincent og Josephines Babushka-dukker.
Foto: Hanne Juul

Christian arvede fra farfar

I forbindelse med daværende prins Christians 18-års fødselsdag i 2023 forærede dronning Margrethe fødselsdagsbarnet et par ting, som havde tilhørt prins Henrik.

Det fortalte dronning Margrethe i forbindelse med pressemødet på ”Snedronningen” i 2023, da hun blev spurgt, om hun havde givet Christian andre gaver end den flotte Elefantorden på hans 18-års fødselsdag.

- Jeg har også givet ham nogle andre ting, som har tilhørt hans farfar, lød det fra dronning Margrethe.

Prinsesse Isabellas diadem

Til sin 18-års fødselsdag fik prinsesse Isabella et smukt diadem af sin farmor, dronning Margrethe. Diademet er flere hundrede år gammelt og er gået i arv gennem generationer. Blandt andre har det tilhørt dronning Margrethes mormor, svenske kronprinsesse Margareta, og efter hendes alt for tidligere død gik det videre til datteren Ingrid, som senere blev dronning af Danmark. Siden har dronning Margrethe arvet det, og til fødselsdagen blev det Isabellas tur til at eje det fine diadem. Det er udført i guld og består af 11 rosetter af margueritlignende blomster i aftagende størrelser, som er udført i turkiser og diamanter. Ifølge kongehuset er diademet en såkaldt ”bandeau” – et pandebånd. Det relativt smalle diadem er lavet, så det nærmest kan bæres vandret som et smykkebånd i håret. Det kan desuden skilles ad og anvendes som armbånd.

Mere om: