Dronning Margrethes havde en dramatisk tur til Quaanaaq
Det blev en lidt mere dramatisk tur til det lille samfund, Quaanaaq, end dronningen havde regnet med. På grund af lavvande kunne det skib, majestæten sejler med, Ejnar Mikkelsen, ikke nå helt ind til land, så dronningen måtte iført overlevelsesdragt først af sted i gummibåd og derefter vade de sidste meter gennem vandet ind til land. Dér stod en lang række grønlændere, der spontant brød ud i klapsalver af den modige og ihærdige dronning, der absolut ville besøge den lille bygd. Prins Henrik var ikke med, han havde besluttet at blive om bord på Ejnar Mikkelsen.
Gave til prins Christian
I Quaanaaq fik dronningen ikke blot gaver med hjem til sig selv og prins Henrik. Hun fik også en gave til prins Christian. Det var det fineste penalhus af sælskind, for også i Grønland ved man, at Christian skal begynde i skole efter sommerferien.