Dronning Margrethes planer for påsken
Selv om dronning Margrethe er blevet enke, fortsætter hun traditionen med at holde påske i Aarhus.
Allerede mandag den 26. marts 2018 forlægger regenten sin residens til Marselisborg Slot i Aarhus.
Det fremgår af kongehusets officielle kalender.
Dronning Margrethe bliver i Aarhus indtil onsdag den 4. april, hvor hun flytter tilbage til Fredensborg Slot i Nordsjælland.
Dronningens faste tradition
Der er en fast tradition for, at dronning Margrethe deltager i højmesserne i løbet af påskedagene i Aarhus Domkirke.
Påskedag er det biskop Henrik Wigh-Poulsen, der står for højmessen, og netop samme dag tiltræder han som kongelig konfessionarius.
Han afløser biskop Erik Norman Svendsen, der har været præst for kongehuset i 10 år.
Læs meget mere om dronningens påskeferie på Marselisborg Slot i BILLED-BLADETs store påskenummer, der er på gaden tirsdag den 27. marts 2018.