4. feb. 2011
Af af Annelise Weimann

Dronning Margrethes spændende oplevelser i Bahrain

Dronning Margrethe fulgte ivrigt og indlevende med, du hun sammen med prinsgemalen besøgte Bahrain National Museum og Site Museum.
Dronning Margrethe fulgte ivrigt og indlevende med, du hun sammen med prinsgemalen besøgte Bahrain National Museum og Site Museum.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Dronning Margrethe var i sit es, da hun sammen med prinsgemalen besøgte flere museer i Bahrain.

Et museumsbesøg er aldrig kedeligt for dronning Margrethe, så hun var begejstret, da hun allerede på første dag af det officielle besøg i Bahrain kunne komme på hele to spændende museer.

Først besøgte dronningen og prins Henrik sammen med deres følge Bahrains Nationalmuseum, der er tegnet af den danske arkitekt Knud Holscher. Her så de bl.a. nogle de gamle grave, som professor Glob fandt i Bahrain tilbage i 1950'erne, og dronningen vidste på forhånd så meget om emnet, at hun kunne diskutere indgående med de dygtige guider, der viste hende rundt.

Bagefter hilste regentparret på 75 af de danskere, der bor i Bahrain, inden den kongelige kortege kørte videre til Site Museum, der sandelig også er tegnet af en dansker, nemlig arkitekt Claus Wohlert. Han var selv til stede, fordi han samme aften skulle underskrive en ny aftale om at bygge et besøgscenter ved et gammelt fort.

Aftenen sluttede med en middag sammen med kulturminister Shaikba al-Khalifa, der er i familien med kongen, Hamad al-Khalifa.

Fredag morgen vendte dronningen tilbage til det smukke hvide museum ved havet for at se det mere indgående, mens prins Henrik besøgte havnen, der drives af A P Møller i samarbejde med et lokalt firma.

Læs mere om: