11. jul. 2024
Af Christinna Braun

Dronning Margrethes tidligere sommerbolig sat til salg

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Kaspar Wenstrup
Dronning Margrethe brugte i flere år den smukke gård som et fristed.

Hvad giver man en tronfølger i 18-års fødselsdagsgave…?

En femlænget bondegård!

Det var i hvert fald, hvad dronning Margrethe – dengang prinsesse Margrethe – fik, da hun fyldte 18 år den 16. april 1958.

Repræsentanter for De Samvirkende Danske Landboforeninger overdragede smukke bondegård Nordgaarden til tronfølgeren en måned efter fødselsdagen.

- Noget yndigere fristed kunne jeg slet ikke ønske mig, og det er jo en fordel, at det ligger i nærheden af København, så jeg hurtigt kan smutte herned i min bil, sagde daværende tronfølger prinsesse Margrethe, da hun besøgte sin 18-års fødselsdagsgave i Allindemagle nord for Ringsted.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-11/20080422-103505-5-5137x4224ma.jpg
Daværende prinsesse Margrethe besøgte Nordgaarden en måned efter sin 18-års fødselsdag.
Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix

Gården var ment som et fristed for Margrethe, mens det også kunne give hende en indsigt i et af landets største eksporterhverv.

Prinsessen ejede Nordgaarden indtil 1970.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-11/20060807-220304-2-5782x3946ma.jpg
Et ældre billede af Nordgaarden.
Foto: Jørgen Bonfils/Ritzau Scanpix

Nuværende ejer overtog gården i 2013, og Nordgaarden er blandt andet blevet brugt til jagt, skriver mediet.

Men selvom det er over 50 år siden, dronning Margrethe ejede gården, har hun sat sit aftryk. F.eks. er tre døre udsmykket med blomstermalerier kreeret af dronning Margrethe, skriver TV 2 Øst.

Nordgaarden er sat til salg til 15 millioner kroner.

Prinsesse Margrethe ejede bondegården indtil 1970. Hun købte sammen med prins Henrik vinslottet Château de Cayx i det sydlige Frankrig i 1974.

Cayx bruges stadig flittigt af hele kongefamilien.

Læs mere om: