
Dronning Mary vækker opsigt i udlandet: Ultra-sjældent!

Midt i en travl sommer, som blandt andet har budt på statsbesøg, De Olympiske Lege og snart et sensommertogt, har dronning Mary også haft tid til at nyde de rolige rammer på Fredensborg Slot.
Tidligere på ugen delte dronningen en video fra sin private have, hvor naturen vokser vildt.
- Et lille sensommerglimt fra vores have lige nu, lød det fra dronning Mary til et opslag på kongehusets Instagram.
Den særlige video fra haven har ikke kun fået opmærksomhed herhjemme. Også i udlandet vækker den opsigt.
Det britiske medie Hello Magazine kalder blandt andet glimtet af den smukke have for "ultra-sjælden".
Dronning Mary har dog også haft andet på programmet end afslapning i haven.
Torsdag delte Mary Fonden et opslag på Instagram, hvor de afslørede, at de har haft det første statusmøde i fonden efter ferien.
Også billedet fra det private møde trækker overskrifter i udlandet - blandt andet i Spanien, hvor Vanitatis kalder billedet for "usædvanligt".
