9. jun. 2020
Af Trine Larsen

Dronningen endelig til statsråd

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Claus Fisker
Dronning Margrethe er her til formiddag på Christiansborg Slot for sammen med kronprins Frederik at deltage i statsråd med statsminister Mette Frederiksen. Det er det første statsråd efter Corona-krisen.

Dronning Margrethe ankom tirsdag formiddag til Christiansborg Slot for at deltage i det første statsråd efter Corona-krisen med statsminister Mette Frederiksen og regeringens ministre.

Eller rettere nogle af regeringens ministre, for ikke alle regeringens 20 ministre er med i dagens Statsråd. Det er ellers usædvanligt, for til statsrådsmøderne er der mødepligt, men for at der kan være en fornuftig afstand mellem ministrene rundt om bordet, er kun de, for dagens statsråd vigtigste ministre, med.

Kronprins Frederik deltager også i statsrådet, som normalt afholdes efter behov, normalt seks gange om året, men grundet Corona-krisen har det ikke være muligt at mødes tidligere.

I dag sker det så og der bliver formeltlig travlt, idet statsminister Mette Frederiksen og ministrene forelægger dronningen de lov-og beslutningsforslag, som skal forelægges og stadfæstes af dronningen.

Regeringens lov- og beslutningsforslag skal inden fremsættelsen i Folketinget forelægges for Dronningen og der er under Corona-krisen, vedtaget en lang række ekstra-love, som dronningen skal underskrive.

Det er dronningen, der leder møderne i Statsrådet.

Læs mere om: