Dronningen gik tur ved kongerigets vugge

Inden selve indvielsen gik dronning Margrethe en privat tur rundt langs rækken af de imponerende stolper, der på symbolsk vis markerer, at det var her, at Danmark blev samlet til et rige for mere end tusinde år siden.
På gåturen blev dronningen ledsaget af Anne Pedersen og Per Kristian Madsen fra Nationalmuseet, der kunne forklare majestæten om det enestående monument, der foruden søjlerne består af enorme betonflader, som markerer fortidens bygningsværker.