10. nov. 2021
Af Marianne Singer

Dronningen og kronprinsen i Berlin: Her er øjeblikket de aldrig glemmer

Dronning Margrethe, Angela Merkel og kronprins Frederik
Dronning Margrethe, Angela Merkel og kronprins Frederik
Foto: Kaspar Wenstrup
Det er en sand politisk legende, som dronning Margrethe og kronprins Frederik møder onsdag eftermiddag, når de spiser frokost med den tyske kansler Angela Merkel.

Det har allerede været en begivenhedsrig formiddag for dronning Margrethe og kronprins Frederik, der onsdag begyndte deres store statsbesøg i Tysklands hovedstad Berlin.

Og dagen er langt fra slut - således fortsatte det travle program over middag med et møde med Angela Merkel, der har været landets kansler siden 2005.

Store smil

Kansler Angela Merkel bød med store smil dronning Margrethe og kronprins Frederik velkommen.

Og herefter deltager de danske kongelige i en officiel frokost i kanslerens officielle residens og sekretariat, Kansleramt.

67-årige Angela Merkel, der er Tysklands første kvindelige kansler, meddelte i 2018, at hun ikke ville genopstille som partiformand eller kansler. Lige nu forhandler flere partier om at finde frem til et flertal for en regeringskoalition, og først derefter kan der udpeges en ny kansler.

Afsted sammen

Senere på eftermiddagen lægger dronningen og kronprinsen en krans ved Neue Wache, der er et mindesmærke for alle ofre for krig og tyranni. Kransen lægges ved en kopi af Käthe Kollwitzs statue "Moder med død søn", der er placeret inden i bygningen.

Besøger udstilling

Næste punkt i programmet er et besøg på Humboldt Forum, som er det nye berlingske kulturcenter, der åbnede i sommeren 2021. Her skal mor og søn se udstillingen "Berlin-Global", der omhandler Berlins moderne historie. Resten af dagen følger en lang række andre spændende arrangementer for den kongelige duo, der slutter med at deltage i en fornem statsbanket på Schloss Bellevue.

Læs mere om: