14. jun. 2020
Af Trine Larsen

Dronningen om 100 året for Genforeningen

Cecilie Frøkjær og dronning Margrethe
Foto: TV2
Dronning Margrethe sætter i aften selv ord på, hvorfor 100 året for Genforeningen er så betydningsfuldt også i dag. Det sker i et interview med Cecilie Frøkjær i programmet "Interview med dronning Margrethe - 100 året for Genforeningen", der sendes på TV2 kl. 20 i aften søndag 14. juni.

Dronning Margrethe er personligt meget optaget af 100 året for Genforeningen og de historiske momenter, der forbindes med Genforeningen 10.juli 1920, hvor hendes farfar, Christian X, red på den hvide hest, Malgré Tout, over den gamle grænse til Tyskland, og vi efter en afstemning fik Sønderjylland tilbage og dermed en ny grænselægning.

Allerede for et år siden under sit hjertevarme officielle besøg i Slesvig-Holstein, lagde dronningen vægt på, hvor vigtige og væsentlige begivenhederne dengang også er i dag.

- Det er meget væsentligt, at vi nord for grænsen, og i hele Danmark, bliver opmærksomme på de slesvigske tilhørsforhold for de danske sydslesvigere. Det gør et stort indtryk, at mindretallet, og også ungdommen, går sådan op i deres danske rødder og samtidig gør det land, de bor i, ære og er loyale borgere. Det er flot, sagde dronningen, der lagde vægt på at også er derfor folk i grænselandet kan leve sammen i accept, fred og fordragelighed på en måde, der lægges mærke til overalt i verden.

-Det er vigtigt at sige, at disse mennesker ikke er glemt. At vi husker dem, for de har lagt generationers arbejde i det, sagde dronningen og det budskab vil majestæten helt sikkeert gentage i aften, når hun møder Cecilie Frøkjær i en samtale om de historiske begivenheder, som dronningens far, kong Frederik IX også deltog i.

Læs mere om: