5. sep. 2013
Af af Annelise Weimann
Dronningen satte gåsen på plads
Dronning Margrethe satte gåsen på plads på kagen.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Dronning Margrethe gik selv i køkkenet, da hun besøgte Vordingborgskolen på næstsidste dag af regentparrets sommertogt.
Skolen er for unge med indlæringsvanskeligheder, og de havde skabt den lækreste mad og de fineste kager, som dronningen beundrede.
- Det ser godt ud, sagde dronningen om wok-maden, inden hun blev bedt om at lave den flotte Margrethe kage færdig.
- De skal sætte gåsen på Gåsetårnet, fik dronningen besked på, og så placerede dronning Margrethe den flotteste guldgås lavet af marcipan på kagen.
Alle forventer, at kagen fremover bliver et hit i Vordingborg.