18. jun. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Dronningen spillede stor rolle på særlig aften i Tivoli

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Lars H. Laursen
Dronning Margrethe var lørdag aften i Tivoli for at overvære repremieren på balletforestillingen "Svinedrengen".

Det er mindre end en måned siden, at dronning Margrethe blev fejret med pomp og pragt i Tivoli i anledning af sit regeringsjubilæum tidligere på året.

Lørdag aften var majestæten så tilbage i den gamle have i endnu en særlig anledning.

Dronning Margrethe på arbejde

Lørdag 18. juni var der nemlig repremiere på ”Svinedrengen” – en forestilling, der betyder noget ganske særligt for dronning Margrethe.

Hun har nemlig skabt kostumer og dekorationer til balletforestillingen, der første gang kunne opleves i Tivoli tilbage i 2009. Selv om forestillingen ikke er ny, har dronning Margrethe alligevel været på arbejde op til repremieren.

- Dronningen er altid involveret og også meget, selv om det er ting, der er lavet tidligere. Vi har altid et ønske om sammen med hende at forbedre os. Der er gået syv år, siden vi lavede forestillingen sidst, så der er nogle kostumer, der har trængt til renovering, nogle ting er lavet lidt nye, og noget er lavet lidt om. Dronningen har fået nye ideer undervejs. I løbet af denne uge er det fire dage, hun har været her, fortalte Peter Bo Bendixen, der er balletchef i Tivoli.

Godt humør i Tivoli

Inden det gik løs på scenen, var dronning Margrethe derfor også lige med bag scenen for at se, at alt var, som det skulle være.

- Vi synes, det er rart, og hun synes også, det er rart lige at have haft et sidste kig, inden det går løs, sagde Peter Bo Bedixen inden forestillingen gik i gang.

Majestæten så da også ud til at være i særdeles godt humør, da hun ankom til Tivoli og Pantomimeteateret omkring klokken 19.30 på den lune sommeraften, og smilet var ikke mindre, da forestillingen var færdig.

Dronning Margrethe var klædt i en let sommerkjole med hvide blomster og en matchende blazer.

https://imgix.billedbladet.dk/lhl_2671.jpg
Dronning Margrethe
Foto: Lars H. Laursen
https://imgix.billedbladet.dk/_lhl7224.jpg
Dronning Margrethe overværede balletforestillingen i selskab med blandt andre James Price, der stod bag musikken.
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: