28. sep. 2020
Af Trine Larsen

Dronningen til prisoverrækkelse: Majestæten med mundbind

Dronning Margrethe med mundbind
Dronning Margrethe med mundbind
Foto: Martin Høien
Dronning Margrethe passer på sig selv - og andre, og følger strengt sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Derfor iførte majestæten sig også mundbind, da hun skulle igennem et telt med gæster, efter overrækkelsen af Rundstedlund-prisen. Se majestæten med mundbind for første gang i her.

Dronning Margrethe bar for første gang mandag eftermiddag mundbind offentligt, da majestæten deltog i en mindre reception i forbindelse med overrækkelsen af Rungstedlund prisen på Karen Blixen-museet nord for København.

Dronningen ankom til forfatterindens kunstnerhjem, Rungstedlund, og blev i behøring afstand modtaget af bestyrelsesformand, Michael Bjørn Nellemand og stedets nytiltrådte direktør, Elisabeth Nøjgaard.

Festlighederne i forbindelse med overrækkelsen af Rungstedlund-prisen foregik i et stort "telt", halvejs udendørs ved dammen i Fuglereservatet og med stor og god afstand, så dér behøvede dronningen ikke mundbind. Men da dronningen efter overrækkeslen af den fornemme pris til DR-journalist og forfatter, Puk Damsgaard, valgte dronningen at sende det vigtige signal om, at vi skal holde afstand og passe på hinanden.

Puk Damsgaard og dronning Margrethe
Foto: Martin Høien

Dronningen skulle nemlig gå gennem teltets midtergang og ind til en lille reception, og her var det tilsyneladende dronningens ønske, at sende signal om, at også hun passer på og følger reglerne, som sundhedsmyndighederne udsender.

Dronningen og hele følget brugte derfor mundbind, da de gik gennem teltet og haven til receptionen og på hver stol i teltet var der sørget for mundbind til gæsterne, som forinden havde overværet dronningen give mellemøst-korrespondenten Puk Damsgaard et stort tillykke med den ærefulde pris og de 50.000 kroner, som følger med.

Læs mere om: