Dronningens bramfri udmelding om sine cigaretter
Dronning Margrethe viste sig endnu engang fra sin slagfærdige side, da hun under det afsluttende pressemøde i München under det tyske statsbesøg, blev spurgt om en affaldsrobot, som hun havde været ude og se dagen forinden.
En robot, der blandt andet kan samle cigaretskodder op på nem og hurtig vis.
Spørgsmålet gik præcis på, hvordan Kongehuset kunne blive mere klimavenligt i fremtiden.
Jeg ryger uden filter
Til det svarede dronning Margrethe:
- Det er ikke så meget et spørgsmål om, om robotter kan samle ting op. Det er et spørgsmål om ikke at smide ting. Og det gælder os alle sammen, at vi ikke skal det. Som for eksempel skodder og den slags. Nu hører jeg til dem, der ryger uden filter, så det forsvinder næste gang det regner, lød det med et grin, der hurtigt smittede af på alle omkring hende.
Du kan se et særlige klip fra pressemødet øverst i artiklen