Dronningens dejlige dag på Fanø
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Selv de spættede sæler, som kan opleves i hundredevis på Fanø, lå klar og tog imod dronningen, da majestæten kort før klokken 10 onsdag kørte i land for officielt at besøge Fanø i forbindelse med sommertogtets sidste dag.
Sælerne lå, på grund af tidevandet, lige ved færgelejet i Nordby og ventede på dronningen, og det er ellers sjældent, fordi sælerne i store grupper holder til ved en stor sælbanke sydvest for Sønderho.
Men dronningen ankom også med færgen, Menja, fordi Dannebrog ikke kunne lægge til på Fanø.
Efter den officielle velkomst både på havnen og på Rådhuset af borgmester Sofie Valbjørn var dronningen rundt i først Nodby og senere Sønderho.
Først gik dronningen til folkedans foran Fanø Museum, ligesom hun besøgte dragtmuseet med de flotte Fanø-dragter, som dronningen synes så godt om.
Frokosten blev indtaget på Fanø Krogaard, og dér fik pressen mulighed for at stille dronningen et par hurtige spørgsmål.
Dronningen var også på stranden og se strandsport, ligesom majestæten kørte med golfvogn rundt i Sønderho efter at have fået vadehavets historie og genetablering af havnen. Her besøgte dronningen også byens børnehus, Bakskuld, hvor 16 børn i alderen 0-6 år har deres daglige gang midt i den enestående natur.
Sidst på dagen var der officiel tale på havnen, lidt sang og musik, inden dronningen igen kørte ombord på færgen Fenja for at tage til Esbjerg og vente på aftenens gæster, der skulle til souper på kongeskibet som afslutning på en vidunderlig dag.
Se videoen fra dagens højdepunkter på Fanø herover.