18. mar. 2020
Af Trine Larsen

Dronningens tale: Lagde du mærke til denne særlige detalje?

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Kim Refslund, DR
Da dronning Margrethe tirsdag holdt sin historiske tale fra Fredensborg Slot til danskerne i forbindelse med Corona-krisen var der et par personlige detaljer, som sås tydeligt bag majestæten, mens hun talte, men som måske ikke alle lagde mærke til.

At dronning Margrethe holder tale til danskerne i forbindelse med Corona-krisen i Danmark, betyder at situationen er alvorlig, hvilket dronningen også understregede i sin tale.

- Situationen er alvorlig og gælder os alle sammen, sagde dronning Margrethe, der selv har måttet aflyse alle officielle fejringer af sin fødselsdag 16. april og derfor om nogen går forrest.

Dronningen brugte store og sjældne ord i sin appel til danskerne, og derfor lagde mange måske ikke mærke til særligt to detaljer bag hende, som stod tydeligt på denne, også for majestæten svære og alvorlige dag.

Ikke alene bar dronningen på sin bluse en broche, som har umådelig stor affektionsværdi for majestæten. Den lille broche i guld med røde safirer fik dronning Margrethe som 13-årig af sin elskede far, kong Frederik IX, da hun efter Grundlovs-ændringen blev tronfølger.

Dronningen havde også meget symbolsk valgt at sætte sig på en måde, så seere kunne se bordet bag majestæten. Her var der placeret en lille skulptur i hvid gips, forestillende to hænder, der holder et hjerte. Den smukke figur er lavet af prins Henrik og symbol-værdien er stor sådan en svær aften. Det samme gælder for billedet ved siden af, for der kunne man se et officielt billede af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary - de, som måske næste gang Danmark kommer i en stor krise, skal handle ligeså klogt, fornuftigt og ansvarsbevist som dronningen.

Læs mere om: