15. nov. 2011
Af af Louise Møller

Dronnnig Margrethe bliver fejret i tre dage

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Alle sejl bliver sat til, når Margrethe har 40-års jubilæum som Danmarks dronning

Det nye år starter med en tre dage lang fest for dronning Margrethe, når hun den 15. januar kan fejre sit 40-års regeringsjubilæum. Selve dagen er søndag, men allerede fredag starter den store fest med en reception i Folketinget. Lørdag kan danskerne nyde det mest kongelige, når dronning Margrethe og prins Henrik kører karet gennem København.

Lørdag aften er der stor fest i Koncerthuset, hvor dronningens fire årtier som regent bliver præsenteret på festlig vis.

På selve dagen, søndag, vil der ud over gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke være en stor gallataffel på Christiansborg Slot for det officielle Danmark.

Festlighederne kommer til at minde om, da dronning Margrethe fejrede sin 70-års fødselsdag. Her ønskede dronningen i høj grad at gøre festen så folkelig som muligt, så alle kunne få del i begivenhederne.

Forhåbentlig arter vintervejret sig, så danskerne får mest muligt ud af både karetkørsel og balkon-vink fra Københavns Rådhus.

Læs mere om: