29. apr. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Du kan godt glæde dig! Sådan følger du med i kongelig familiefest i Fredensborg

Kronprinsfamilien
Kronprinsfamilien
Foto: Lars H. Laursen
Hvis du er til fest af den både højtidelige og familiære slags, så skal du tune ind på Danmarks royale website lørdag fra morgenstunden, for vi følger med i det meste fra prinsesse Isabellas konfirmation på Fredensborg Slot. Du kan blandt andet glæde dig til to livesendinger.

Der er lagt op til en royal festdag af de allermest mindeværdige i morgen, lørdag den 30. april, når prinsesse Isabella konfirmeres i Fredensborg Slotskirke klokken 12.00.

Allerede før klokken 12.00 - altså inden selve den kirkelige højtidelighed i slotskirken - sker der noget spændende på Fredensborg Slot.

Prinsesse Isabella modtages af dronningen

Konfirmanden ankommer sammen med sine forældre, kronprinsparret, og sine tre søskende prins Christian, prins Vincent og prinsesse Josephine til Indre Slotsgård, hvor dronning Margrete tager imod.

BILLED-BLADET sender direkte fra ankomsten ti Indre Slotsgård på vores website og Facebook, og her kan du også se nogle af de mest prominente gæster til begivenheden – blandt andre royale gæster fra udlandet.

Isabella kommer ud på trappen

Også efter konfirmationen, som er helt privat, vil vi på Danmarks royale website sende direkte.

Det sker, når konfirmanden træder ud på Havetrappen på den side af Fredensborg Slot, der vender ud mod slotsparken.

Her vil Isabella med kronprinsesse Mary og kronprins Frederik og dronningen samt sine tre søskende posere for BILLED-BLADETs fotografer, og så vil der måske blive mulighed for at stille prinsesse Isabella et par spørgsmål.

BILLED-BLADET er med hele dagen

Allerede fra tidligt lørdag morgen og resten af dagen vil vi på BILLED-BLADETs website levere masser af reportager om alle detaljer fra en festdag, som vi slet ikke kan vente med at tage hul på.

Vi byder på alt om den kongelige familie og om gæsterne, og mon ikke, at der er en overraskelse eller to i vente i løbet af lørdagen på Fredensborg Slot.

Læs mere om: