Efter to dage med rød løber og gallataffel: Dronning Margrethe og den kongelige familie nyder speciel dag
For dronning Margrethe, kronprinsparret og resten af den kongelige familie var weekenden en kæmpe oplevelse med flere officielle markeringer af Majestætens 50-års regeringsjubilæum.
Dronning Margrethe nød flot weekend
Lørdag bød på gallaforestilling i Det Kongelige Teater på Gamle Scene, mens der søndag var tre markeringer af dronningens regeringsjubilæum – gudstjeneste i Vor Frue Kirke, frokost på kongeskibet Dannebrog samt gallataffel på Christiansborg Slot.
Efter den begivenhedsrige weekend, er denne mandag ekstraordinær på en helt anden måde.
En speciel dag uden officielle programpunkter
Denne periode byder på mange arbejdsopgaver, der er lagt i oversigten over officielle programpunkter med deltagelse af medlemmer af kongehuset.
I dag er der dog ikke en eneste opgave i kongehusets kalender for hverken dronningen, kronprinsparret eller prins Joachim og prinsesse Marie – og det er lidt specielt.
Det betyder dog slet ikke, at de nævnte kongelige kan holde fri, for der kan være meget arbejde med forberedelser til deltagelse i de officielle begivenheder senere på ugen.
Dronningen afholder strygemiddag
Man kunne dog sagtens tænke sig, at i hvert fald dronningen udnytter mandagen uden officielle gøremål til at slappe lidt af ovenpå en meget fin og begivenhedsrig lørdag og søndag.
Denne uge byder blandt andet på en fin officiel begivenhed onsdag aften på Fredensborg Slot, når dronningen afholder Strygemiddag for Kongeskibet Dannebrogs officerer som afslutning på Kongeskibets sejlsæson.