15. apr. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Efter flytning til Fredensborg for få dage siden: Nu tager dronning Margrethe turen tilbage til København

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Der var fantastisk stemning forleden, da dronning Margrethe flyttede til Fredensborg Slot. Allerede få dage efter flytningen er dronningen i morgen tilbage på Amalienborg.

Dronning Margrethe flyttede for et par dage siden residens til Fredensborg Slot.

Onsdag aften den 12. april var der fakkelfest i indre slotsgård med dronning Margrethe i hovedrollen.

Her viste dronningen sig for første gang siden sin operation den 22. februar for danskerne til en officiel begivenhed.

Margrethe tager fra Fredensborg til Amalienborg

Selv om dronningen nu officielt er flyttet til Fredensborg Slot fra Amalienborg, så tager dronningen i morgen tilbage til København og Christian IX’s Palæ.

Dronningen skal således fejres fra klokken 12.00, når dronningen træder ud på balkonen på sit palæ for at lade sig hylde af danskerne på slotspladsen.

Vi sender live fra klokken 11.45 i morgen

Dronning Margrethe vil på Amalienborg være i selskab med flere af sine nære familiemedlemmer.

Fantastisk oplevelse i vente i København

I løbet af dagen kan dronningen og den kongelige familie og alle andre i København opleve både Gardehusarsregimentets Hesteskadron og Den Kongelige Livgarde i København.

Anledningen er naturligvis Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag, hvor Hesteskadronen vil ride en rundtur i Københavns gader med afmarch fra Christiansborg Slot via Marmorbroen kl. 13.30.

Herfra fortsætter regimentets heste og ryttere via Stormbroen forbi Christiansborg Slotsplads og Holmens Kirke til Kongens Nytorv, hvor eskadronen fortsætter ad Bredgade indtil Sankt Annæ Plads.

Derefter rider eskorten via Amaliegade til Amalienborg Slotsplads, hvorfra regimentets pauker og trompeter også kan opleves.

Fra Frederiksgade og Marmorkirken returnerer Gardehusarregimentets Hesteskadron tilbage over Kongens Nytorv ad samme vej til Christiansborg Slot.

Læs mere om: