15. apr. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Efter ny udmelding: Prins Christian får det vildeste år

Kronprins Frederik og prins Christian
Kronprins Frederik og prins Christian
Foto: Martin Høien
For prins Christian er der mange herlige udfordringer i vente. Onsdag blev Christians planer efter sommerferien meldt ud, og alt ser ud til, at dette år bliver helt ekstraordinært.

Prins Christian har nu helt og aldeles styr på, hvad han skal efter sommerferien.

Onsdag blev det via en pressemeddelelse fra kongehuset meldt ud, at Cristian efter sommerferien skal tage hul på gymnasietiden på Herlufsholm kostskole, og det bliver en kæmpe udfordring.

Prins Christian klar til ny skole og konfirmation

Også om en måneds tid står prins Christian overfor noget rigtig stort i sit liv.

Christian konfirmeres den 15. maj i Fredensborg Slotskirke, og det bliver en fin familiefest.

Sætter slutspurt ind

I det hele taget er dette år noget helt ekstraordinært for prins Christian, der efter konfirmationen for alvor skruer op for arbejdstempoet i skolen og sætter slutspurten ind i jagten på en god 9. klasses afgangseksamen fra Tranegårdskolen i Hellerup.

Det er i slutningen af juni, at Christian gør sin eksamen i 9. klasse færdig, og så er der sommerferie med julihygge sammen med familien.

Hygge på Gråsten Slot

Traditionen tro skal Christian sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og hans tre søskende Isabella, Vincent og Josephine sandsynligvis en tur til Gråsten Slot for at nyde sommerferien.

Gør sig klar fra først i august

Fra begyndelsen af august gør prins Christian sig nok klar til at starte på Herlufsholm, hvor de glæder sig til at lære den nye royale elev at kende.

Læs mere om: