7. feb. 2023
Af Marianne Singer

Efter sygemelding: Varme ønsker strømmer ind til dronning Margrethe

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe kan glæde sig over de mange varme ønsker om god bedring, der strømmer hende imod, efter at hun har måttet aflyse både en kongelig opgave og en vinterferie i Norge på grund af rygproblemer.

Medfølelse og ønsker om god bedring strømmer lige nu til dronning Margrethe, efter at hun de seneste dage har måttet aflyse både en arbejdsopgave og en vinterferie på grund af problemer med ryggen.

Således vælter det ind med varme ord til dronning fra BILLED-BLADETs læsere på de sociale medier.

Rigtig god bedring

"Rigtig god bedring deres majestæt", "Nu må vores skønne dronning passe på sig selv," "God bedring håber ikke det er noget alvorligt og at de snart er tilbage igen", "God bedring til vores smukke dejlige dronning", lyder bare nogle af de mange hjertelige kommentarer tilsat søde emojis på BILLED-BLADETs sociale medier.

Først blev dronningens deltagelse i åbningen af "Jagten på danmarkshistorien" på Nationalmuseet i lørdags aflyst.

- Dronningen deltager ikke som planlagt i arrangementet i morgen på grund af problemer med ryggen, lød det på det tidspunkt fra Kongehusets kommunikationsafdeling til BILLED-BLADET.

Og mandag var det ikke blevet bedre med ryggen, og dronning Margrethe måtte blive i Danmark og aflyse vinterferien i Norge.

”H.M. Dronningen har aflyst sit private ophold i Norge på grund af problemer med ryggen. Det betyder også, at Kronprinsen forestod dagens offentlige audiens på Christiansborg,” oplyste kongehusets kommunikationsafdeling til BILLED-BLADET.

Aflysningen af ferien betyder desuden, at prins Joachim ikke skal være rigsforstander fra 7. februar til 13. februar.

Læs mere om: