3. jan. 2024
Af Christinna Braun

Efter tronskiftet: Prædikatet "Kongelig hofleverandør" bortfalder

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.
Foto: Hanne Juul
Prædikatet har eksisteret i mere end 100 år.

I mere end 100 år har prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” eksisteret.

Prædikatet tildeles som særlig anerkendelse af en virksomhed ud fra en vurdering af kvalitet, forretningsførelse, samfundsansvar og ordentlighed, skriver kongehuset, som tilføjer, at der i dag er tildelt 104 hofprædikater til danske virksomheder og fem til udenlandske.

Det kan dog være helt slut nu.

I en meddelelse fra kongehuset, oplyses det, at prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” bortfalder for de virksomheder, som er tildelt det, ved tronskiftet.

Der vil dog på et senere tidspunkt blive taget stilling til den fremtidige ordning, lyder det.

Læs hele kongehusets meddelelse om prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” herunder.

Prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” har eksisteret i mere end 100 år og tildeles som en særlig anerkendelse af en virksomhed ud fra en vurdering af kvalitet, forretningsførelse, samfundsansvar og ordentlighed. Der er i dag tildelt 104 hofprædikater til danske virksomheder og fem til udenlandske.

Ved tronskiftet bortfalder prædikatet som ”Kongelig Hofleverandør” for de virksomheder, som det er tildelt. Det fremgår af ’Vejledning og retningslinjer for kongelige hofleverandører’ og er desuden meddelt virksomheden ved tildelingen af prædikatet.

”Kongelige Hofleverandører” vil dog kunne anvende det tildelte prædikat til udløbet af gyldighedsperioden og som minimum frem til den 14. januar 2025.

Der vil senere blive taget stilling til den fremtidige ordning vedrørende kongelige hofleverandører.

Læs mere om: