Efter udskrivelsen: Prinsen og prinsessen sender tak

Foto: Birger storm
Prins Joachim og prinsesse Marie har været igennem deres livs prøvelse efter, at prins Joachim fredag 25. juli blev indlagt og opereret for en blodprop i hjernen. Nu takker de hospitalet og deres ansatte

Prins Joachim har kæmpet sit livs kamp efter at han 25. juli pludselig blev ramt af en blodprop og opereret i hjernen på universitetshospitalet Pierre Paul Riquet i Toulouse. Her har prins Joachim indtil mandag 3. august været indlagt efter at han blev utilpas, fik føleforstyrrelser og blev delvist lammet i den ene side, mens han opholdt sig på Chateau de Cayx.

Prins Joachim blev hasteindlagt i Toulouse via hospitalet i Cahors nær kongefamiliens vinslot  og her blev prinsen straks opereret.  Allerede fire dage efter kunne de franske læger meddele, at prinsen formeltlig slipper helt uden fysiske følger og andre mén efter blodproppen. Og efter kun 11 dages indlæggelse og med kærlig pleje også fra hustruen, prinsesse Marie, der har været ved sin mands side i hele forløbet, er prinsen og prinsessen taknemmelige.

Det fremgår af den pressemeddelelse som kongehuset udsendte i forbindelse med den gode nyhed om, at prins Joachim var udskrevet.

"Prins Joachim og Prinsesse Marie vil gerne benytte lejligheden til at takke det involverede hospitalspersonale for et professionelt forløb", står der i meddelelsen fra kongehuset.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Prins Joachim, der nu befinder sig på Chateau de Cayx igen, skal bruge den kommende tid til, at komme helt til hægterne ovenrpå sit livs forskrækkelse.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden