12. jun. 2025
Af Maria Hoang

Efter voldsomt vejr: Nu sætter dronning Mary selv ord på sejlturen

Kong Frederik og dronning Mary stillede op til et par spørgsmål fra pressen, efter de havde været ude at zipline.
Video: Kaspar Wenstrup
Natten mellem onsdag og torsdag sejlede Kongeskibet Dannebrog fra Tórshavn til Vágur i voldsomt vejr.

Kongeparret og prinsesse Josephine er i disse dage på Færøerne på officielt besøg, og de kommer rundt i landet med Kongeskibet Danmark.

Natten mellem onsdag og torsdag var der stærk blæst, og de lokale fortæller, at sejlruten mellem Tórshavn og Vágur er kendt for at være voldsom, da det er to timer på åbent hav.

Derfor kunne man godt frygte, at kongeparret og deres besætning havde fået en noget gyngende sejltur, men da kongeparret mødte pressen torsdag eftermiddag, forsikrede dronning Mary om, at det ikke var tilfældet.

– Lidt urolig, men ikke for slem, fortalte hun om nattens sejlads.

Ikke søsyg?

– Nej, det bliver jeg ikke. Heldigvis, sagde dronningen med et smil.

Se hele interviewet med kongeparret i videoen øverst i artiklen.

Mere om: