24. aug. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Ekstraordinær dag på Læsø: Dronning Mary og kong Frederik har private planer

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Lars H. Laursen
Der er lagt op til en spændende uge med sommertogt for kongeparret, der på Læsø har lagt et helt specielt og lidt anderledes program for dagen.

Kong Frederik og dronning Mary tager mandag morgen hul på et begivenhedsrigt program i Frederikshavn Kommune, der er første af fire stop på sommertogtet ombord på kongeskibet Dannebrog.

Abonnement på BILLED-BLADET

På dag tre af de fire dage med togt er kongeparret på besøg på Læsø.

På Læsø afrundes dagsprogrammet allerede klokken 15.30, når Frederik og Mary helt ekstraordinært inviterer et særligt selskab til afternoon tea.

De øvrige dage på sommertogtet byder på aftenreception på Dannebrog klokken 19.00, men på Læsø er receptionen om aftenen altså afløst af sen eftermiddagste.

Mary og Frederik har private planer

Årsagen til denne afvigelse i rytmen er ikke meldt ud, men det må formodes, at kongeparret efter teselskabet har private planer.

Tidligere har Mary og Frederik sammen med deres børn besøg Læsø på et privat togt i sommeren 2019, og i sommeren 2020 var kong Frederik med familien Behas skib Wallenberg en tur til Læsø i forbindelse med optagelserne til tv-programmet "Kurs mod danske kyster".

Kongeparret kender således alt til de mange skønne tilbud, som Læsø og farvandet omkring øen har at tilbyde.

Sidste års sommertogt med kongeskibet Dannebrog bød på fire dage med et program, der alle dagene blev afsluttet med reception om aftenen, og derfor er Læsø-programmet finale med afternoon tea lidt ud over det sædvanlige.

Mere om: