18. aug. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Elegant kronprinsesse på job: Sådan satte Mary kulør på grå dag

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien
Med stort overskud og lækkert tøj satte kronprinsesse Mary kulør på en meget grå morgen i København.

Kronprinsesse Mary deltog som protektor med stil i Human Rights Conference i forbindelse med WorldPride & EuroGames tirsdag morgen i Øksnehallen i København.

Kronprinsessen ankom midt i et regnvejr, der prægede hovedstaden det meste af dagen.

Mary vakte opsigt

På trods af gråvejret blev begivenheden inde i Øksnehallen ganske farverig, og kronprinsesse Mary fik på den gode måde mange til at spærre øjnene op, da hun gjorde sin entré.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien

Kronprinsessen bar ifølge ufonomore.com en ny Britt Sisseck-bluse over skønne, pink Phillip Lim-bukser, som i høj grad satte ekstra kulør på det hele.

Kronprinsessen fuldendte sit skønne look med Jimmy Choo-sko og Max Mara-taske.

Retten til at være sig selv

Retten til at være sig selv er hovedtemaet på den internationale LGBTI+-menneskerettighedskonference Human Rights Conference, der i disse dage finder sted i Øksnehallen i København i forbindelse med Copenhagen 2021.

Læs mere om: