En dronning der gjorde sig umage: Sådan vil Margrethe huskes
Lørdag aften sendte DR "Danskerne interviewer Dronningen", et unik program der i anledningen af majestætens 50-års jubilæum har givet 18 meget forskellige danskere muligheden for, at stille dronning Margrethe et personligt spørgsmål.
Programmet sidste interviewer er projeklederen Maja Krogsgaard Yhamn, og hendes spørgsmål kredser om dronningens eftermæle. For hvordan vil dronning Margrethe gerne huskes, når hun ikke længere er her,
Maja oplister flere konger og dronninger, der har fået særlige kaldenavne efter deres død heriblandt Solkongen, den jomfruelige dronning, Løvehjerte og flere til.
Gjorde sig umage
Men hvordan vil vores nuværende dronning gerne have, at vi skal huske hende?
Efter at have tænkt sig godt om, kommer dronning Margrethe frem til svaret:
- Det jeg måske først og fremmest godt vil huskes for er "hun gjorde sig umage". Det tror jeg er det bedste eftermæle, man kan få. Det er i hvert fald det, jeg har bestræbt mig på, lige siden jeg ikke var så gammel. Siden et var jeg blev klar over, hvad jeg skulle.
"Danskerne interviewer Dronningen" genudsendes på DR1 lørdag d. 15. januar kl. 16:30 og kan streames på DRTV når som helst.