En historisk tale: Det sagde dronning Margrethe på slotspladsen

Dronning Margrethe.

Dronning Margrethe.

Fotomontage: Ritzau Scanpix
Den 15. januar 1972 blev dronning Margrethe udråbt til dronning fra balkonen på Christiansborg Slot.

Lørdag 15. januar 2022 er det 50 år siden, dronning Margrethe blev udråbt til dronning. 

Januarkulden kunne ikke holde de mange tusind mennesker væk, der den 15. januar 1972 havde forsamlet sig foran Christiansborg Slot for at tage Danmarks nye dronning i øjesyn og støtte hende i et historisk øjeblik.

Mindre end et døgn før havde dronning Margrethe taget afsked med sin far, kong Frederik 9., der stille sov ind efter kort tids sygdom som 72-årig.

Se vores tilbud på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan!

Nu var hun Danmarks nye statsoverhoved og efter statsminister Jens Otto Krags officielle meddelelse om kongens død og udråbelse af dronningen samt et nifoldigt leve for den nye monark, talte også dronningen til folket:

"Min elskede far, vor konge, er død. Og en stor sorg har ramt os alle. Men størst er sorgen for min mor, dronning Ingrid. Mod hende rettes alle varme tanker. Den gerning, som i næsten 25 år var min fars, er nu lagt på mine skuldre. Og jeg beder Gud hjælpe mig og give mig styrke til at løfte den tunge arv. Den kærlighed og trofasthed, som det danske folk i alle disse år har vist min far, blev selve grundlaget for hans kongegerning. Måtte den tillid, der vistes min far, også blive mig til del. Det beder jeg om. Det er den støtte, som vil gøre mig det muligt at udføre mit hverv som Danmarks dronning. Det skal være mit livs mål, og deri vil jeg lægge al min flid og al min kraft, så hjælp mig, Gud.
Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke".  

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden