Endelig: Dronning Margrethe går ombord på Dannebrog

Se også:

Efter at dronning Margrethe sidste år måtte aflyse al sejllads med Kongeskibet Dannebrog, kunne majestæten i dag indlede sejlsæsonen 2021, som bliver travl og med mange sømil forude for det 84 år gamle kongeskib.

Stiv kulde og slagregn kunne ikke ødelægge humøret hos dronningen, der præcis kl. 12 med saluttering og 27 skud fra Batteriet Sixtus på Holmen, gik ombord på kongeskibet Dannebrog for at indlede sejlsæsonen.

Dronning Margrethe havde tydeligvis glædet sig til igen at skulle sejle med Dannebrog, hvor majestæten elsker at opholde sig. Så aflysningen af sidste års togter, grundet Corona-pandemien, har helt sikkert ærgret dronningen.

Så i år kommer dronningen til at opholde sig rigtig meget på Dannebrog, som danner rammen om togter i både Færøerne og Grønland, samt sommertogter til Thisted, Esbjerg og Fanø senere på året.

Dronningens ombordstigning skete i år fra Holmen, vis a vis Toldbod, hvor det ellers er tradition, at dronningen sejler i chalup fra, til kongeskibet. Og trods det regnfulde vejr, hvad dronning Margrethe i år ikke regnfrakke på, men et smukt, stort rødt kasmir-sjal og matchende hat.

Få rabat på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Majestæten ankom lidt i 12 og fik overrakt blomster, inden hun gik ombord i den kongelig chalup og sejlede ud til kongeskibet, hvor de faste officerer og 38 værnepligtige søfolk formentlig glæder sig til, endelig at kunne byde dronningen velkommen ombord og ligesom majestæten ser frem til en dejlig sommer med Dannebrog, der har mange sømil forude de næste måneder.

Se dronning Margrethe ankomme og sejle ud til Dannebrog i videoen ovenfor.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden