20. maj. 2021
Af Trine Larsen

Endelig tilbage: Begejstret dronning Margrethe i teatret

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Camilla Winther
Dronning Margrethe kunne onsdag endelig nyde en balletforestilling i Det Kongelige Teater, hvor majestæten overværede premieren på John Neumeiers balletopsætning "Mahlers 3. symfoni" i operaen.

Dronning Margrethe havde onsdag en pragtfuld aften i operaen, vis a vis Amalienborg, hvor majestæten nød aftenen med noget af det, der interesserer hende mest; ballet.

Dronningen, der inden længe selv har premiere på Pantomimeteatret med balletten "Fyrtøjet", var i teatret for at opleve premieren på den verdensberømte koreograf John Neumeiers balletopsætning "Mahlers 3. symfoni".

Dronning Margrethe nød aftenen, den smukke ballet og den skønne musik i Operaens smukke sal.

Med på scenen var blandt andre solodanserne Jonathan Chmelensky, Ida Praetorius og Gregory Dean, ligesom rollelisten talte navne som Holly Dorger, Benjamin Buza, Tobias Praetorius og Reumert-nominerede Stephanie Chen Gundorph.

Forestillingen skulle egentlig have haft premiere, lige da landet lukkede ned i marts 2020, men har altså måttet vente helt til nu.

Læs mere om: