Endnu en ændring i Frederiks planer
Alle kronprinsparret officielle opgaver i denne uge er aflyst, efter at kronprinsfamilien gik i isolation, fordi prins Christian i mandags blev testet positiv for coronavirus.
Det er stadig uvist, om resten af kronprinsfamilien er blevet smittet.
Aflyst konference
Og nu er også en af kronprins Frederiks kongelige opgaver i næste uge blevet aflyst.
Kronprinsen skulle fredag den 18. december have forestået State of Greens åbning af konferencen "The 2030 Countdown - Securing jobs, growth and people in a new green era" i København.
Men på grund af de nye coronarestriktioner er arrangementet nu aflyst, oplyser arrangøren.
Spændende protektion
Konferencen "The 2030 Countdown - Securing jobs, growth and people in a new green era" skulle have sat fokus på den grønne omstilling, vækst og fremtidens arbejdsmarked.
Kronprins Frederik er protektor for State of Green, der er et offentligt-privat partnerskab, som arbejder for at øge dansk eksport af grønne løsninger og tiltrække investeringer til Danmark.