Endnu en overraskelse: Sådan fejres Margrethes jubilæum i udlandet

Det er ikke kun i Danmark, at man vil markere og hylde dronning Margrethe og hendes 50 flotte år som Danmarks kongelige overhoved.
Også i Frankrig, nærmere bestemt Cahors, ønsker man at markere Margrethes regeringsjubilæum. Det fremgår af den pressemeddelelse, som Kongehuset har udsendt tidligere i dag.

Stort festfyrværkeri: Dronning Margrethe klar til festlig aften med familien
Det sker ved, at Cahors henover sommeren sætter fokus på Danmark med flere arrangementer, blandt andet to udstillinger, der begge hedder ”Margrethe II de Danemark: artiste-Reine”.
På byens helt nyrenoverede Musée Henri-Martin vises i perioden 15. juli 2022 – 5. marts 2023 i alt 70 værker, både malerier, akvareller og découpager, udført af dronningen, mens byens bibliotek, la médiathèque du Grand Cahors, viser Dronningens vignetter til Tolkiens trilogi "Ringenes Herre" fra 15. juli -13. oktober 2022.

VIDEO: Følg med dronning Margrethe på marked i Cahors
Dronning Margrethe er kommet i Cahors gennem mange årtier. Her købte hun og prins Henrik i 1974 vinslottet Château de Cayx, hvor kongefamilien har holdt ferier lige siden.