29. apr. 2024
Af Catja Klarskov

Et skønt billede fra prinsesse Benediktes store dag: Fødselaren poserer med sine to søstre hjemme på Amalienborg

Prinsesse Benedikte. 
Prinsesse Benedikte.
Foto: Hanne Juul.
Prinsesse Benedikte fylder i dag 80 år, og det markerer fødselaren ved at posere på et nyt billede sammen med sine to søstre hjemme på Amalienborg.

Smilene er store, og det er med god grund.

I dag flagrer Dannebrog nemlig til ære for prinsesse Benedikte, der fylder firs, flotte år.

Dagen markerer prinsessen sammen med blandt andre sine to søstre, dronning Margrethe og dronning Anne-Marie, der deltager i prinsesse Benediktes private fødselsdagsmiddag, der finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg Slot.

Fødselsdagsfejringen er forbeholdt prinsesse Benediktes nærmeste familie og venner, men fødselaren giver dog alligevel et lille smugkig ind bag slottets mure.

I et nyt opslag på Kongehusets Instagram-profil har man nemlig delt et skønt billede af fødselaren, der poserer sammen med sine to søstre, dronning Margrethe og dronning Anne-Marie.

Til fødselsdagsfejringen, der markerer prinsessens firs, flotte år, deltager blandt andre prinsesse Benediktes døtre, flere af hendes børnebørn samt nære venner.

Prinsesse Benedikte må dog undvære sin søn og svigerdatter, da prinseparret fra Berleburg blev forældre for anden gang den 26. april, og derfor ikke har mulighed for at deltage i fejringen i Danmark.

Læs mere om: