17. sep. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Fantastisk festival: Frederik fortæller åbent og ærligt om vild oplevelse

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kronprins Frederik var sammen med museumsdirektør Rane Willerslev på scenen til åbning af stor festival midt i København.

Kronprins Frederik deltog som protektor for fejringen af 100-året for 5. Thule-Ekspeditionen i åbning af Nordlys Festival.

Frederik og Rane på scenen

Museumsdirektør og opdagelsesrejsende Rane Willerslev tog imod kronprinsen til festival-åbningen, og de to profiler var sammen på scenen på Nationalmuseet midt i København.

Kronprinsen og Willerslev blev på scenen interviewet foran et stort publikum af journalisten Nynne Bjerre Christensen.

Kronprinsen overraskede

Undervejs overraskede kronprins Frederik alle med sin store fortællelyst og sin evne til at fange publikums opmærksomhed 100%.

Frederik fortalte åbent og ærligt om de vilde oplevelser i foprbindelse med sin ekspedition til Grønland for en del år tilbage.

Nationalmuseet markerer 100-året for ekspeditionen med Nordlys Festival, der finder sted i dagene den 17.-19. september.

Her kan besøgende gennem koncerter, debatter, foredrag, film, værksteder, mad og teater få et indblik i arktiske kulturer.

Frederik sagde ja

Kronprinsen har sagt ja til at være protektor for hele jubilæet, der strækker sig fra 2021 til 2024, og deltog altså med stor fornøjelse i sin egenskab af protektor i festivalens åbning.

Frederik deltog i år 2000 i "Ekspedition Sirius 2000", hvilket var en fire måneder og 2.795 kilometer lang slædeekspedition nord om Grønland.

Stor succes

Som en del af Nordlys Festivals åbning deltog kronprinsen altså i en samtale med museumsdirektør Rane Willerslev om deres ekspeditionsoplevelser, og det var et brag af en succes.

Læs mere om: