
Fantastisk nyhed fra kongehuset: Dronning Margrethe får overrakt fornem pris af kongelig veninde

Dronning Margrethe har en særdeles veludviklet evne til at formulere sig på en smuk og effektiv måde i enhver sammenhæng.
Det hyldes Majestæten nu for med en meget fornem sprogpris.

Dronning Margrethe modtager sprogpris
I en frisk pressemeddelelse fra kongehuset afsløres det, at Foreningen Norden i år har valgt at tildele dronningen Nordens Sprogpris.
Prisen går til Danmarks Margrethe med den begrundelse, at Majestæten er en vigtig stemme for nordisk samarbejde, fællesskab og sprog.

Dronning Sonja hylder Margrethe
Nordens Sprogpris får dronning Margrethe overrakt ved et arrangement i Foreningen Nordens Hus i Oslo den 26. september.

Dronningen vil få overrakt sprogprisen af sin norske veninde dronning Sonja.
Om aftenen den 26. september deltager dronning Margrethe og dronning Sonja i en festmiddag på Grand Hotel i den norske hovedstad Oslo.
