9. feb. 2022
Af Christinna Braun

Fantastiske billeder: Greve Michael og prinsesse Alexandra klar til kæmpe fest på Egeskov

Greve Michael og prinsesse Alexandra er klar til en flot og fascinerende fest på Egeskov Slot.

Prinsesse Benediktes ældste datter, prinsesse Alexandra, bor til daglig på det eventyrlige Egeskov Slot sammen med sin elskede mand greve Michael.

Egeskov Slot har både flere forskellige museer og udstillinger, og nu lukker greve Michael og prinsesse Alexandra op for en helt særlig fest af slagsen!

I vinterferien inviterer Egeskov Slot til lysfestivalen LUMINIS, hvor der er garanti for smukt lys, sanselige oplevelser og magisk stemning.

Se Egeskov Slots Instagramprofil deler de en række smukke billeder af, hvordan lysfestivalen kommer til at udspille sig.

Se skønne billeder af greve Michael og prinsesse Alexandra i galleriet over artiklen.

På Egeskov Slots hjemmeside beskriver de lysfestivalen:

LUMINIS er en sanselig kunstnerisk lysoplevelse, som finder sted på en rute til forskellige haverum på Egeskov. Denne gang kan man opleve det i vinterferien, hvor havens gæsterne skal ud på en ca. 2 km lang gåtur i vintermørket, hvor de undervejs møder smukt og anderledes lys- og lydinstallationer, fra en lang række internationale kunstnere.

Turen starter ved haveindgang og fører publikum via voldgraven mod cafehaven, omkring Dahliahaven og Fuchsiahaven, og via skovens yderste grænse til Renæssancehaven, omkring forbi Den Engelske Have og slutter ved det store veteranbilmuseum. Man kommer på en magisk opdagelsesrejse mellem de høje hækker til forskellige haverum, som skaber de unikke rammer for det smukke lys på Egeskov. Undervejs bliver de mødt af magiske og smukke lysoplevelser samt et ca. 6 min. show på slottets facade.

Ballet og skøjteløb

Der bliver også mulighed for at overvære smukke balletforestillinger, når elever fra Det Kongelige teater Balletskolen i Odense optræder.

Er man mere til skøjteløb, kan man selv prøve lykken på skøjtebanen, der også vil være lyst op af farverigt lys.

Lysfestivalen LUMINIS varer fra 11.-20. februar kl. 17.30-21.30.

Se skønne billeder af greve Michael og prinsesse Alexandra i galleriet over artiklen.

Læs mere om: