1. jul. 2022
Af Majken Munk

Fantastiske billeder: Storsmilende kronprins Frederik overrækker den gule trøje til rørt etape-vinder

Kronprins Frederik sluttede en stor Tour de France-dag af med at overrække den gule trøje til vinderen af etapen, der blev kørt i Københavns gader.

Tour de France er skudt i gang!

For kronprins Frederik startede den store Tour-dag allerede i formiddag, da han fik lov at køre den 13 kilometer lange rute.

Da sidste rytter rullede ind over målstregen stod kronprins Frederik klar til at overrække den gule trøje.

Stor tour-dag

Fredag blev Tour de France skudt i gang med en enkeltstart rundt i de københavnske gader.

Kronprins Frederik har overværet løbet fra Amalienborg, hvor rytterne blev sendt forbi, før de kørte over målstregen på H.C. Andersens Boulevard.

Fredag aften stod kronprinsen klar på podiet for at lykønske vinderen af etapen.

Flot ære

Selv om mange danskere med sikkerhed havde håbet på, at det var én af de 10 danske ryttere, der nappede den gule trøje fredag, skete det desværre ikke.

Den veloplagte kronprins kunne i stedet sige tillykke til belgiske Yves Lampaert fra Quick-Step, da han med tårer i øjnene stod på podiet som vinder af første etape.

På grund af corona havde etape-vinderen allerede den gule trøje på, da han kom ind på podiet.

Se de fantastiske billeder af kronprins Frederik og etape-vinderen i galleriet øverst i artiklen.

Lørdag fortsætter kronprins Frederik med at følge den store cykelfest. For tidligt lørdag morgen sender han motionscyklister ud for at prøve enkeltstarten ruten.

Derefter drager han mod Nyborg for at overvære det sidste af anden etape, og så slutter han naturligvis af med at se slutningen af tredje og sidste etape i Danmark.

Læs mere om: