6. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Festen fortsætter i dag: Mary fejres med endnu flere overraskelser

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Lars H. Laursen
Der var god gang i fødselsdagsfesten for kronprinsesse Mary i går, da kronprinsessen fyldte 50 år. I dag fortsætter festen med en helt særlig fejring.

Kronprinsesse Mary havde en forrygende 50-års fødselsdag, der fra morgen til sen aften lørdag bød på mange gode oplevelser og overraskelser.

Kronprinsesse Mary blev fejret af de nærmeste

I aftes tog kronprinsessen imod ca. 40 gæster i Frederik VIII’s Palæ, hvor der blev hygget.

Blandt gæsterne var prins Joachim og prinsesse Marie samt dronningen, der ankom til festen lige efter mange af kronprinsparets nære venner.

Festen fortsætter

I dag fortsætter fødselsdagsfesten faktisk, når kronprinsessen senere fejres på direkte tv.

TV 2 fejrer kronprinsessen med et kæmpe fødselsdagsshow for kronprinsessen, hendes familie og hele Danmark.

Showet vises direkte fra Vilhelm Lauritzen Terminalen i København i aften fra klokken 19.45.

Og der er naturligvis markant royal deltagelse i ”Mary 50 år – vi fejrer Danmarks kronprinsesse”.

Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik og deres fire børn prins Christian, 16, prinsesse Isabella, 14, og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine, 11 år, overværer showet.

Kan glæde sig til lidt af hvert

Og kronprinsfamilien kan glæde sig, for der bliver budt på lidt af hvert i løbet af aftenen med specielle gæster, en række fine overraskelser og god musik.

Musikken betyder noget helt særligt for både kronprinsessen og kronprinsen, og denne aften vil vi blandt andet kunne se og høre Oh Land, Mattias Kolstrup og Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor på scenen.

Værterne på den store aften er Lise Rønne og Dar Salim, der for første gang står på scenen sammen i et direkte show på TV 2.

Begge er klar til at fejre Mary.

Mary bliver rørt

Der er nok ingen tivl om, at Mary i studiet vil blive rørt, når der sættes fokus på hendes arbejde og hendes liv med familien, og hun skal naturligvis undervejs svare på et par spørgsmål til ære for seerne.

Det allerbedste ved den aften, der venter os, er, at kronprinsesse Mary vil være i tv-studiet sammen med kronprins Frederik og alle parrets børn.

Kronprinsfamilien til show i Royal Arena 2018
Kronprinsfamilien til show i Royal Arena 2018
Foto: Martin Høien

Det bliver fint at se hele familien samlet i denne anledning.

Sidst, vi oplevede noget lignende, var i forbindelse med kronprins Frederiks 50-års show i Royal Arena i 2018.

Du kan følge med i kronprinsfamiliens ankomst til den store fejring på direkte tv her på vores website i aften.

Læs mere om: