16. apr. 2014
Af John Lautrup

Følg dronning Margrethes havearbejde på TV

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Jesper Sunesen
DR1 fejrer i aften dronning Margrethes fødselsdag med at vise et program om den storstilede genetablering af barokhaven ved Fredensborg Slot.

Dronning Margrethe fylder 74 år i dag, og det fejrer DR1 med et flot program "Dronninges nye have" om restaureringen af haveanlægget ved Fredensborg Slot. Programmet bliver sendt klokken 20 og viser det storstilede og 70 millioner kroner dyre arbejde med at føre haven tilbage til sit oprindelige barokudseende fra 1700-tallet.

Haven var i de senere årtier forfaldet, og derfor blev det i 2011 besluttet at gå i gang med et gigantisk restaureringsprojekt, i hovedsagen betalt af A. P. Møller. DR fik lov til at følge arbejdet på nærmeste hold, lige fra starten da de 250 år gamle lindetræer blev fældet med store brag, mens dronningen så forskrækket til.

Dronning Margrethe var undervejs hele tiden med på råd, hvilket fremgår af programmet. Undervejs var der masser af forhindringer, modstand og besværligheder, men projektet blev gennemført, og ved indvielsen sagde dronningen:

- Jeg har glædet mig til denne dag af hele mit hjerte. Det er en stor glæde for prinsgemalen og mig, at vi i dag kan indvie haveanlægget her i Fredensborg. Nu står det her!

Læs mere om: