6. nov. 2022
Af Marianne Singer

Første arbejdsdag i Tivoli: Dronning Margrethe fortæller om sine juletraditioner

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe fortæller i nyt stort interview i forbindelse med genopsætningen af Nøddeknækkeren i Tivoli om sin egen jul.

Det var en yderst veloplag dronning Margrethe, der var på sin første arbejdsdag i Tivoli i forbindelse med genopsætningen af balleteventyret "Nøddeknækkeren", der har repremiere den 26. november.

I den festlige anledning har Tivoli lavet et interview med dronningen, hvor hun både fortæller om at være i en produktion igen og hvilket juletraditioner, hun holder allermest af.

Se Tivolis video med en glad og smilende dronning Margrethe øverst i artiklen.

Det er sidst i videoen, at dronningen forklarer, at de juletraditioner, som hun sætter mest pris på er ”At gå i kirke juleaften, at have juletræ og at spise en dejlig julemiddag med risengrød og gås”.

Det er femte gang, at balletforestillingen med scenografi og kostumer skabt af dronningen bliver sat op i forlystelseshaven.

I videoen kan man desuden se dronningen overvære prøver med forestillingens dygtige dansere.

”Jeg har glædet mig sådan. Det bliver dejligt at se Nøddeknækkeren igen og at være med til at få den til at leve en gang til. Der sker altid små justeringer; andre dansere eller man kommer måske på en god ide, man ikke har haft før. Så der vil nok være forskellige små ting, der har forandret sig fra gang til gang, men i det store hele er det selvfølgelig den samme forestilling", lyder det fra dronningen om at være med til forestillingen igen.

Læs mere om: