1. sep. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Første arbejdsdag sammen: Se Mary på job med ny hofdame

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien
Kronprinsesse Mary har her til formiddag deltaget i stor begivenhed på Frederiksberg. Med sig på officiel opgave havde Mary for første gang sin nye privatsekretær og hofdame.

En glad og veloplagt kronprinsesse Mary ankom med stil til den såkaldte Responsibility Day på Copenhagen Business School på Frderiksberg.

Mary var i godt selskab med ny hofdame

Kronprinsessen var for første gang på en officiel opgave i selskab med sin nye privatsekretær og hofdame Henriette Ellermann-Kingombe.

Henriette Ellerman-Kingombe og kronprinsesse Mary
Henriette Ellerman-Kingombe og kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien

Kronprinsessens nye privatsekretær kommer fra en chefstilling i Udenrigsministeriet og har mange fælles interesser med kronprinsessen, blandt andet fokus på samarbejdet med FN.

Ellerman-Kingombe afløser Christine Pii Hansen, som i juni 2015 også blev rekrutteret fra en højtstående stilling i Udenrigsministeriet.

En rigtig god start på samarbejdet

Mary og Henriette Ellerman-Kingombes første arbejdsdag sammen fik en rigtig god indledning med den officielle opgave på CBS.

Her var Mary i en af hovedrollerne til Copenhagen Business School Responsibility Day, som markerer den første dag for nye bachelorstuderende på Business-skolen.

Responsibility Day, der er blevet afholdt siden 2010, er samtidig en temadag om grøn omstilling, ansvarlighed og ansvarlighedskonceptet i forbindelse med forretning.

Fremragende tale

Kronprinsessen holdt en fremragende tale på engelsk til det internationale publikum.

Mary havde fuld fokus på den grønne omstilling i talen, som hun rundede af med at ønske alle en god start på tiden som CBS-studerende.

God dag på jobbet

Kort efter forlod den kongelige æresgæst skolen på Frederiksberg.

Kronprinsessen og hendes nye privatsekretær kunne bestemt glæde sig over, at deres første arbejdsdag sammen i felten var en succes.

Læs mere om: