30. aug. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik jubler over ny triumf i Tokyo

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen
For kronprins Frederik er der nok at juble over i forbindelse med de Paralympiske Lege.

Den danske dressurrytter Tobias Thorning Jørgensen tog Danmarks første guldmedalje ved de paralympiske lege, PL, i Tokyo.

Og i dag gjorde 21-årige Tobias på hesten Jolene det såmænd igen.

Kronprins Frederik jubler over guld

I dressur-disciplinen kür strøg han til tops og satte endda personlig rekord med en score på 84,347 procent.

Det flotte resultat har fået kronprins Frederik til at juble.

- Tobias Thorning Jørgensen gjorde det igen og henter sin anden guldmedalje ved De Paralympiske Lege. Tillykke med det flotte ridt og resultat, lyder det fra kronprinsen på kongehusets Instagram-profil.

Frederik ringede til Tobias

Frederik hyldede også Tobias, da han vandt sin første guldmedalje i dressur, og den unge dansker blev helt paf, da kronprins Frederik såmænd ringede til ham i Tokyo.

Læs mere om: