10. nov. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Første gang siden markant beslutning: Dronning Margrethe klar til vigtigt møde med Frederik og Joachim

Kronprins Frederik, dronning Margrethe og prins Joachim
Kronprins Frederik, dronning Margrethe og prins Joachim
Foto: Hanne Juul
Der er lagt op til en begivenhed med ekstraordinær betydning, når dronningen med sine sønner og svigerdøtre omkring sig lader sig fejre i en helt særlig anledning. BILLED-BLADET sender live fra den store fest på lørdag.

Dronning Margrethe skal på lørdag fejres på Københavns Rådhus i anledning af sit 50-års regeringsjubilæum, og på dagen vil Majestæten være i selskab med kronprinsparret og prins Joachim og prinsesse Marie.

Alt det kan du læse meget mere om i denne uges BILLED-BLADET, som ligger klar i kiosken i dag.

Dronning Margrethe sammen med Frederik og Joachim

Det er første gang, dronningen, kronprinsparret og prinsesparret på denne måde optræder samlet ved en officiel begivenhed, siden dronningen kom med en udmelding den 28. september om, at prins Joachims fire børn fra den 1. januar 2023 mister deres titler som prins og prinsesse.

En udmelding, der har givet den kongelige familie en del udfordringer.

Derfor er begivenheden med deltagelse af dronning Margrethe omgivet af sine sønner Frederik og Joachim samt svigerdøtrene Mary og Marie ladet med noget ekstraordinært.

Det er en vigtig dag for den kongelige familie, for der er naturligvis en stærk symbolik i, at familien på denne måde er samlet foran hele Danmark.

BILLED-BLADET sender live på lørdag

BILLED-BLADET sender live fra den kongelige families ankomst til den vigtige begivenhed på Københavns Rådhus lørdag den 12. november.

Dronning Margrethe ankommer til rådhuset klokken 13.00, og herefter træder Majestæten ud på balkonen.

Umiddelbart før dronningen gør sin entré i karet, ankommer først prinsesse Benedikte, dernæst prins Joachim og prinsesse Marie og så kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Læs mere om: