
Forberedelserne er i fuld gang: Stor dag venter dronning Margrethe

Dronning Margrethe kan glæde sig til en stor dag på den anden side af Øresund, for på fredag skal dronningen en tur til Lund i Sverige i en helt særlig anledning.
Dronning Margrethe får ifølge planen en af hovedrollerne, når Lunds Universitet fejrer sit jubilæum fredag den 23. januar.
Forberedelserne er lige nu i fuld gang til den store fredag i Lund, hvor Lunds Universitets jubilæum fejres med en højtidelig ceremoni i Universitetsaulaen.
Ved jubilæet hyldes de, der modtager Lunds Universitets sølvmedalje, universitetets administrative pris, de studerendes pris for fremragende undervisningsindsatser og et stipendium fra Karin Dahlgrens Mindefond.

Dronning Margrethe træder ind på scenen
Og så kommer dagens højdepunkt - under fredagens ceremoni indsættes således universitetets nye æresmedlem.
Og årets ”hedersledamot” er Danmarks dronning Margrethe.
På programmet er lige inden udnævnelsen af dronning Margrethe en tale af prorektor Erik Renström, og så træder vores dronning Margrethe altså ind på scenen, når der er indsættelse af Lunds Universitets æresmedlem.
BILLED-BLADET dækker naturligvis begivenheden i Lund fredag eftermiddag, og du kan følge med i det hele lige her på vores website.
