9. dec. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Forhåbentlig bliver kronprinsesse Mary klar til næste uge

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Midt i en tid med mange aflysninger af officielle arbejdsopgaver på grund af de nye nye corona-restriktioner og andre udfordringer kan der i næste uge være noget at glæde sig til for kronprinsesse Mary.

For kronprinsesse Mary og kronprins Frederik og deres fire børn er denne tid ligesom for mange andre danskere ganske udfordrende på grund af corona-situationen.

Mandag blev prins Christian testet positiv for corona, og herefter skulle han sammen med sine søskende og Mary og Frederik i isolation i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Mary og Frederik har ændret planer

Både på grund af kronprinsparrets isolation og den generelle situation i det danske samfund med nye og strengere corona-retningslinjer er flere officielle opgaver blevet aflyst de næste par dage.

Det kan ses på kongehusets officielle opgavekalender på kongehuset.dk, hvor det blandt andet fremgår, at kronprins Frederiks overrækkelse af Dagbladet Børsens Gazellepris torsdag den 10, december er aflyst, ligesom kronprinsparrets tur til DR Koncerthuset for at overvære DR Pigekorets julekoncert søndag den 13. december er aflyst.

Også dronning Margrethe har været tvunget til at aflyse flere opgaver.

Heriblandt et julemøde på Nationalmuseet onsdag den 16. december

Kronprinsesse Mary deltager forhåbentlig

Midt i alle aflysningerne er der dog et par lyspunkter.

Tirsdag den 15. december skal kronprinsesse Mary som protektor for DRC Dansk Flygtningehjælp deltage i markering af etårsdagen for Global Refugee Forum.

Begivenheden i København er stadig ikke aflyst ifølge kongehusets officielle opgavekalender, så forhåbentlig bliver kronprinsesse Mary klar til at deltage, efter hun er ude af isolation.

I 2019 afholdt FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, for første gang Global Refugee Forum. Her samledes blandt andre regeringsrepræsentanter, erhvervsledere og civilsamfund fra hele verden for at finde løsninger på den globale flygtningesituation.

Kronprinsens opgave er ikke aflyst

Også for kronprins ser det indtil videre godt ud i næste uge, hvor han fredag den 18. december som protektor skal forestå State of Green åbning af konferencen "The 2030 Countdown - Securing jobs, growth and people in a new green era".

Denne opgave er heller ikke aflyst ifølge den royale kalender, så måske kan kronprinsen deltage.

Læs mere om: