Forsamlingshus fik brev fra Hoftelefonen: Indeni gemte der sig en overraskelse fra dronning Margrethe
Tæt på Horsens ligger Åes Forsamlingshus, der er blandt de ældste forsamlingshuse i Danmark.
Det blev opført i 1873, og fredag kunne det fejre 150-års fødselsdag.
I den anledning fik forsamlingshuset brev fra Hoftelefonen, som er den direkte linje til kongehusets kommunikationsafdeling for alle dem, der vil i kontakt med hoffet.
I brevet gemte der sig noget af en overraskelse. Det var nemlig ikke blot kommunikationsafdelingen, der var afsenderen. Det var derimod hendes majestæt dronning Margrethe.
Sender sin hjerteligste lykønskning
I brevet lød det ifølge TV 2 Syd "Hendes Majestæt Dronningen sender sin hjerteligste lykønskning i anledning af Åes Forsamlingshus 150-års jubilæet den 10. november 2023."
Til TV 2 Østjylland siger formand for Åes Forsamlingshus:
- Det er rart at vide, at Dronningen hører om, at der er sådan et sted herude i det mørke Jylland, hvor vi holder traditionerne i hævd. Det er vi meget glade for.
Jubilæet blev ifølge TV 2 Østjylland market med Mortensand i anledning af Mortens Aften, der faldt samme dag som fødselsdagen.