21. okt. 2020
Af Trine Larsen

Forsinket hyldest til dronning Margrethe

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Lars H. Laursen
Med næsten et halvt års forsinkelse blev dronning Margrethe i dag hyldet af medlemmerne i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, som dronningen er protektor for.

Hyldesten skete på Ny Carlsberg Glyptoteket, fordi der skulle være ekstra god plads og afstand for at undgå smittespredning.

Dronning Margrethe deltog i dag, med måneders forsinkelse, i både en medaljeoverrækkelse og et symposium på Glyptoteket i København, hvor Det Kongelige Videnskabernes selskab hyldede dronningen i anledning af majestætens 80-års fødselsdag i april. Normalt holder selskabet til på den anden side af gaden i lidt mindre lokaler, men grundet Corona-krisen blev fejringen af dronningen flyttet til i dag og samtidig til større omgivelser, hvor der var mere plads.

Dronningen har, ligesom flere af sine forfædre, gennem hele sin regeringstid spillet en stor og betydelig rolle som protektor for selskabet hvis medlemmer tæller de ypperste danske forskere.

Ved dagens festlighed overrakte dronningen Margrethe først Det Kgl. Danske Videnskabernes selskabs Guldmedalje, der blev givet til professor Gerd Grubb, der er en internationalt anerkendt ledende matematiker

Den anden overrækkelse, Dronning Margrethe II’s Videnskabspris, overrakte dronningen selv til professor Anja Groth, som forsker i såkaldt Epigenetisk cellehukommelse.

Men der var også en gave til dronningen, idet majestæten fik overrakt en meget smuk bogen. Bogen er en publikation, der er blevet udgivet i anledning af dronningens 80 års fødselsdag og det rigt illustrede festskrift indeholder fortællinger om 16 forskellige videnskabsfolks forskning og den skønhed de finder i deres forskning, som spænder fra botanik, over arkæologi til astrofysik.

Bogen hedder ”Forskningens skønhed” og blev overrakt af Marita Akhøj Nielsen til en glædestrålende dronning, der i løbet af dagen også kunne nyde optræden af Den Kongelige Ballet - introduceret af balletmester og Vild Med Dans-dommer, Nikolaj Hübbe.

Læs mere om: