5. feb. 2021
Af Marianne Singer

Fra 2000 til i dag: Marys mest usædvanlige fødselsdagsfejringer

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Lars H. Laursen
Siden kronprinsesse Mary mødte kronprins Frederik i 2000, har hun fejret sin fødselsdag på flere forskellige måder, nogle af dem mere usædvanlige end andre.

Fredag fyldte kronprinsesse Mary 49 år og blev helt sikkert fejret fra morgenstund af kronprins Frederik og parret fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Og det er bare en af mange dejlige fødselsdage, som kronprinsesse Mary har fejret, siden hun fandt sammen med kronprins Frederik i 2000.

Første fejring

Blandt de mange fejringer har nogle været mere usædvanlige for kronprinsesse Mary end andre.

Første fødselsdag fejrede Mary et par måneder efter, at hun havde mødt Frederik på traditionel vis med venner og søskende i Sydney i februar 2001, da hun fyldte 29 år.

Fødselsdag i England

Ved sin 30-års fødselsdag året efter befandt hun sig lige pludselig et helt andet sted i verden, nemlig i Oxford i England, hvor hendes far, John Donaldson på det tidspunkt underviste på universitetet.

Kronprins Frederik kunne ikke være med, fordi han var blevet bedt om at komme ned til familiens vinslot i Frankrig for sammen med sin mor og lillebror at stille op til fotografering ved siden af en nedtrykt prins Henrik.

Nogle dage efter inviterede kronprinsen dog Mary på en romantisk middag hjemme på Amalienborg.

Uden kronprinsen

Året efter, i 2003, holdt Mary sin første rigtige fødselsdag i Danmark, hvilket også må have været en helt speciel følelse.

https://imgix.billedbladet.dk/20031213-091403-pf-1811x2901we_1.jpg
Mary ved komtesse Ingrids dåb i Tyskland i december 2003.
Foto: Ritzau Scanpix

Men igen kunne kronprins Frederik ikke være med, fordi han var på officielt besøg i Indien.

Men Marys veninder sørgede for, at hun ikke sad alene på selve fødselsdagen, så efter en lang arbejdsdag i Vedbæk, blev hun fejret efter alle kunstens regler i det indre København.

Det var veninden Birgitte Handwerk, der havde inviteret kronprinsens kæreste til fødselsdagsmiddag med en lille, sluttet kreds hjemme i privaten.

Kæmpe fest

Blandt nogle af de andre fødselsdage, som kronprinsessen helt sikkert mindes med glæde er hendes 40-års fødselsdag i 2012.

Først blev kronprinsesse Mary fejret både lørdag og søndag på Amalienborg med omkring 140 gæster, deriblandt kongelige fra Norge, Belgien og Grækenland.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-903914.jpg
Daværende kronprins Philippe med hustruen Mathilde til Marys fest på Amalienborg.
Foto: Birger Storm
https://imgix.billedbladet.dk/bb-903924.jpg
Baron Otte Reedtz-Thotte og baronesse Helle Reedtz-Thott var både med til fejringen på Amalienborg og i Verbier.
Foto: Birger Storm
https://imgix.billedbladet.dk/bb-903937.jpg
Jarl Friis-Mikkelsen og fru Susanne ved ankomsten til Amalienborg.
Foto: Birger Storm

Underholdningen stod tryllekunstneren Michael Deutsch og rapperen L.O.C. for.

Fløj til Verbier

Om mandagen fløj Mary sammen med Frederik, men uden deres fire børn, til skisportsparadiset Verbier i Schweiz for at tage hul på en herlig ferie med de nærmeste venner.

Kronprinsparret var i selskab med omkring tyve venner, som ville fortsætte fejringen af Mary i Alperne.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-900099.jpg
Kronprinsesse ved sin 40-års fejring i Verbier. På billedet ses også baron Otto Reedtz-Thott.
Foto: Martin Høien

Søster var med

Blandt Marys mange gæster var storesøster Jane Stephens fra Tasmanien, hendes bedste australske veninde, Amber Petty og danske veninder som baronesse Helle Reedtz-Thott fra Gavnø og Nina Wedell-Wedellsborg.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-900123.jpg
Jane Stephens i Verbier.
Foto: Martin Høien
https://imgix.billedbladet.dk/bb-901912.jpg
Amber Petty, til venstre i billedet, til fest i Verbier.
Foto: Martin Høien

Kronprinsesse Mary har altid været glad for at fejre sin fødselsdag hjemme på Amalienborg, men sidste år blev fejringen rykket ned til Verbier endnu engang.

I skole i Verbier

Denne gang, fordi kronprinsparrets fire børn var på et tre-måneders ophold på den internationale skole i Verbier, så den store dag blev markeret i idylliske omgivelser oppe i de schweiziske bjerge.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho8558_2.jpg
Kronprinsfamilien på de kongeliges første skoledag i Verbier i januar 2020.
Foto: Martin Høien

Også i år er fejringen usædvanlig som for så mange andre, fordi coronarestriktionerne begrænser antallet af gæster, så det helt sikkert har været en stille, men hyggelig fejring Mary får fredag.

Læs mere om: