Frederik fik fantastiske Joseph til at knibe en tåre

Se også:

Kronprins Frederik overrakte en ærespris til en mand, der som barn overlevede 2. verdenskrigs koncentrationslejre.

Kronprins Frederik hædrede forleden med en ærespris en helt særlig ældre mand, Joseph ”Joop” Vos, og det fik prismodtageren til at knibe en tåre på scenen i Børssalen i København.

Som niårig ankom den nederlandske Holocaust-overlever Joseph ”Joop” Vos i efteråret 1945 til København.

Her blev han på hovedbanegården modtaget af en værtsfamilie, som den nystiftede organisation Red Barnet havde sørget for kunne hjælpe ham med et rekreationsophold i Danmark i tiden efter 2. Verdenskrig.

Kronprins Frederik overrakte ærespris

Opholdet hjalp Joop med at komme videre i sit liv ovenpå de voldsomme oplevelser, og forleden fik han overrakt en ærespris af kronprinsen for sit livslange engagement i Red Barnet.

Det skete ved organisationens 75-års jubilæumskonference på Børsen i København, hvor kronprinsen som protektor deltog og holdt tale.

Kronprinsen holdt tale

- I dag har jeg mødt et menneske, der som barn oplevede 2. verdenskrigs koncentrationslejres grusomhed på egen krop. Siden har han dedikeret en stor del af sit liv til at fortælle børn og unge i Danmark om sine oplevelser og om, hvordan han - med den rette støtte - kom videre i sit liv, sagde kronprins og fortsatte.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til digKlik her og læs hvordan

Frederik var stolt

- Som protektor for Red Barnet er jeg stolt af at kunne overrække Red Barnets ærespris – for livslangt engagement – til Joseph Vos. I 1945 var du med på et af Red Barnets første rekreationsophold i Danmark efter Anden Verdenskrig. Siden da har du skabt dig dit eget liv. Og med udgangspunkt i din egen historie har du arbejdet for, at verden aldrig glemmer krigens børn og den hjælp, som de har så hårdt brug for. Du fortjener om nogen denne pris. Tak for din store indsats og tak fordi du vil dele din historie med os.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET kan du se alle de nye billeder fra og læse alt om kronprinsparrets deltagelse i Flagdagen for Danmarks Udsendte, og så ser vi nærmere på tyve smukke år med Mary og Frederik.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden